Værdien ved integrationen
Styrket loyalitet
Marketing automation og personlige beskeder gør det muligt for NGO’er og medlemsorganisationer at engagere donorer og faste støttere med skræddersyet indhold, hvilket skaber en dybere forbindelse og øget loyalitet.
Forbedret besøgsoplevelse
Ved at sende rettidige og relevante beskeder baseret på realtidsdata kan NGO’er og medlemsorganisationer forbedre den samlede oplevelse ved at tilbyde værdifuld information, kampagner og tilbud, der matcher støtternes interesser og behov.
Målrettet kommunikation
Avancerede segmenteringsmuligheder gør det muligt at kommunikere målrettet, så NGO’er og medlemsorganisationer kan nå specifikke målgrupper med personliggjorte budskaber tilpasset disses demografi, præferencer og adfærd.
Forudsigelse og forebyggelse af frafald
Marketing automation-værktøjer hjælper med at identificere medlemmer i risiko for frafald ved at analysere deres engagement og besøgsadfærd og muliggør proaktive strategier for at fastholde dem gennem målrettede kampagner og incitamenter.
Effektiviserede processer
Ved at automatisere marketingprocesser og bruge personlige beskeder kan NGO’er og medlemsorganisationer effektivisere driften, spare tid og ressourcer og samtidig levere relevante og effektfulde budskaber til deres målgruppe.
Integrationen mellem Online Fundraising og Heyloyalty giver dig et uovertruffet datagrundlag til at automatisere store dele af din kommunikation til dine støttere.
Inden du starter
For at gøre det nemmest for dig selv anbefaler vi, at du læser de ofte stillede spørgsmål og finder de forskellige dokumenter, id’er, loginoplysninger o.lign. frem, som du skal bruge til opsætningen. Se mere herunder.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg bruge en udvikler?
Nej.
Hvor lang tid tager det at sætte integrationen op?
10 minutter plus et par minutters forberedelse, hvor du finder tingene på listen nedenfor frem.
Henter integrationen bagudrettet data?
Ikke automatisk, men du kan få integrationen til at hente data for de seneste 12 måneder.
Skal jeg bruge adgang til andre systemer?
Du skal have adgang til både Heyloyalty og siden Settings i Online Fundraising for at kunne gennemføre opsætningen.
Hvilke data bliver importeret?
Læs afsnittet Felter i integrationen nederst på denne side for at få det fulde overblik.
Kan jeg segmentere på data, der kommer via integrationen?
Ja. Alt data, der kommer via integrationen, kan du bruge til at segmentere din fremtidige kommunikation. Du kan også bruge denne data til at starte og stoppe dine flows.
Det skal du bruge til at sætte integrationen op
Hav Online Fundraising åben på siden Settings. Lad siden være åben, da du snart skal kopiere nogle oplysninger herfra. Du kommer til at bruge følgende:
- Payment API Token
- Payment Url
- DataSet API Token
- DataSet Url
Integrationen opererer via Online Fundraisings API og Heyloyaltys trackingdatabase. Læs mere om Tracking her.
Opsætning af integrationen
Med ovenstående forberedelse er du nu klar til at opsætte integrationen mellem Online Fundraising og Heyloyalty.
Opsæt Online Fundraising ved at klikke på Integrationer → Listeintegrationer → Online Fundraising → Opsæt integration → Opret Online Fundraising.


Udfyld nu Payment Api Token og Payment Url. De kopieres fra Settings i Online Fundraising (som du allerede har åben fra forberedelsen).
Afslut med Gem integration.

For at data bliver sendt til Heyloyalty, skal du opsætte webhooks i Online Fundraising. Du kan læse her, hvordan webhooks opsættes i Online Fundraising.
Klik nu på ⁝ → Redigér Online Fundraising.
Indsæt nu DataSet Api Token og DataSet Url. Begge findes også under Settings i Online Fundraising.
Afslut med Opdatér integration.

Din integration er nu klar og henter alle fremtidige transaktioner fra Online Fundraising.
Ønsker du at importere alle de data, du allerede har i Online Fundraising, så scroll ned til afsnittet Import af bagudrettet data.
Vi anbefaler, at du sender nedenstående transaktionelle data fra Online Fundraising til Heyloyalty:

Derudover skal der sendes følgende events for DataSet i Online Fundraising:

Generelt om integrationen
Kontaktoprettelse
Når integrationen er sat op, opretter Heyloyalty en kontakt, når der bliver oprettet en kontakt i Online Fundraising. Kontakten bliver dog kun oprettet, hvis Online Fundraising har en e-mailadresse eller et telefonnummer på kontakten. Hvis kontakten har fravalgt at modtage nyhedsbrevet, da den blev tilmeldt/oprettet i Online Fundraising, er det dit ansvar at afmelde kontakten i Heyloyalty via Heyloyaltys afmeldingsfunktioner.
Kontakten bliver ikke oprettet, hvis der kun sker en opdatering af kontakten. Vi tjekker altid først, om kontakten allerede findes (ud fra OF-id, mobil eller e-mail). Gør den det, opdaterer vi det eksisterende medlem i stedet for at oprette et nyt.
Yderligere information:
- Kontakten bliver IKKE fjernet automatisk i Heyloyalty, når kontakten opsiger sin subscription (altså betalingsabonnementet i Online Fundraising-regi).
- Kontakten bliver automatisk opdateret i trackingdatabasen. Det betyder, at du bl.a. kan segmentere på, om kontakterne i Heyloyalty har en aktiv subscription i Online Fundraising eller ej. Du kan også gå et spadestik dybere og segmentere på, at en kontakt har en aktiv subscription (og fx kombinere det med, hvor stort det månedlige beløb er).
Derudover bør du være opmærksom på, at alle kontakter, der oprettes i Online Fundraising, som udgangspunkt er betalende. Derfor oprettes de i Heyloyalty, så snart de bliver oprettet i Online Fundraising. Her er en uddybning af specifikke situationer:
- Hvis en kontakt opretter en subscription i Online Fundraising, der først starter i næste måned, oprettes kontakten med det samme i Heyloyalty. Det kan fx være, at et medlem starter en subscription 10. januar, men første betaling er 1. februar. Kontakten vil ligge i Heyloyalty fra 10. januar, men med de ovenstående segmenteringsmuligheder kan du segmentere på, om medlemmet har en aktiv subscription eller ej. I perioden 10. januar til og med 31. januar har kontakten ikke en aktiv subscription, men fra 1. februar vil kontakten være en del af segmenter, der ser på, om kontakterne har en aktiv subscription.
Subscription-data
En ordre i Heyloyalty er en subscription eller enkeltstøtter i Online Fundraising. Du finder disse i Heyloyalty under Statistik → Activity feed.
Når en betaling eller donation registreres, sendes ordredata til Activity feed. Betalingen opretter dog ikke automatisk en kontakt i Heyloyalty. I stedet forsøger systemet kun at knytte betalingen til en eksisterende kontakt.
Hvorfor kan der være donationsdata uden en kontakt?
Hvis du kan se donationsdata i Activity feed, men der ikke findes en tilhørende kontakt, skyldes det typisk én af følgende årsager:
- Der blev registreret en betaling, uden at der forinden var oprettet en kontakt.
- Kontakten manglede en e-mailadresse eller et mobilnummer og kunne derfor ikke oprettes eller matches.
For at løse dette skal du foretage en manuel import i Heyloyalty. Læs afsnittet nedenfor. Når kontakten er oprettet i Heyloyalty, kan den knyttes til de eksisterende donationsdata.
Import af bagudrettet data
For at importere bagudrettet data skal du klikke på Integrationer → Listeintegrationer → Online Fundraising → Rediger integration → ⁝ → Hent data fra Online Fundraising.

Der er nu seks felter at tage stilling til:
- Datospænd
Hvilket tidsrum ønsker du at hente data for? Er det én specifik måned? Én uge? Et kvartal?
TIP: Du kan gå op til ét år tilbage. Importen er begrænset til 12 måneder, fordi kontakter, der ikke er blevet kommunikeret til inden for de seneste 12 måneder, ikke længere har en aktiv nyhedsbrevspermission.
- Hent ordredata
Skal der hentes data for abonnementer, dataSet, betalinger mv.?
TIP: Det er alle data, der relaterer sig til en betaling i Online Fundraising.
- Hent medlemmer
Vælger du Ja, oprettes medlemmerne i Heyloyalty.
- Håndtering af tidligere afmeldte medlemmer
Hvis du er ved at importere data for første gang, bør du vælge Opret afmeldte medlemmer igen, da der endnu ikke findes afmeldte medlemmer i Heyloyalty.
Er det derimod ikke første gang, du laver en bagudrettet import af data, kan der være nogle medlemmer, der er blevet afmeldt, og som i givet fald vil blive oprettet igen. Det er dit ansvar at vide, hvem du må kommunikere til.
- Send opt-in besked
Vælger du Nej, opretter importen medlemmerne uden om dobbelt opt-in.
Hvis du ikke bruger dobbelt opt-in på listen, så lad feltet stå på Nej.
Vælger du Ja, skal du sikre dig, at du har en aktiv dobbelt opt-in-automation.
- Send automations
Eventuelle automations, fx velkomstflowet eller ’post purchase’-flowet, bliver sendt til de medlemmer, der oprettes ifm. den bagudrettede import, hvis du vælger Ja.
Disse medlemmer kan have haft et tilhørsforhold til dig i en længere periode, så overvej, om det giver mening at sende den type automations ifm. denne import.
Ofte giver det bedst mening at lade feltet stå på Nej.

Hvis du oplever, at nogle kontakter ikke bliver oprettet, kan det skyldes nedenstående. Vi opretter nemlig kun kontakter i en manuel import, når:
- kontakten er oprettet inden for det valgte datointerval
- kontakten har e-mail eller mobilnummer
- kontakten ikke allerede er oprettet på listen med e-mail eller mobilnummer. Det kan være i forbindelse med dubletter.
Felter i integrationen
Hvis du vil have et komplet overblik over felterne i integrationen, kan du se en oversigt her.
Generelt for hele integrationen gælder, at alle felter, der bliver oprettet og opdateret i Heyloyalty, hedder præcis det samme, som du kender dem fra Online Fundraising.
Ovenstående liste viser de data, Heyloyalty henter ifm. en betaling.

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com