Webhooks gør det muligt at synkronisere data mellem Heyloyalty og andre systemer automatisk. Denne guide hjælper dig med at opsætte et webhook, så ændringer på din liste registreres i realtid. Du vil sandsynligvis have brug for assistance fra din IT-afdeling til denne opsætning.
Billeder kommer senere til denne guide.
Opsæt et webhook i Heyloyalty
Hvad er et webhook?
Et webhook fungerer som en forbindelseslinje mellem to systemer. Når der sker en ændring i ét system, fx en opdatering af medlemsdata, sender webhooket en besked til det andet system. Det sikrer, at dine systemer forbliver synkroniserede i realtid, fx når en kontakt bliver tilmeldt eller frameldt.
Webhook events
Følgende events kan aktivere et webhook i Heyloyalty:
- Opdater kontakt
- Frameld kontakt
- Tilmeld kontakt
- Opdater kodeord
- Klik (når en kontakt klikker på en e-mail)
- Åben (når en kontakt åbner en e-mail)
- Soft bounce (når en e-mail ikke lander i kontaktens indbakke pga. en fejl, eller fordi indbakken er fyldt)
- Hard bounce (når en e-mailadresse ikke findes – fx hvis den er slettet)
Opret webhook
Du opretter webhooket på din liste. Gå til menupunktet lister, og klik på de tre prikker (•••) ud for den liste, du vil oprette webhooket på. Vælg herefter rediger liste. Her skal du vælge fanen Webhooks. Herefter skal du oprette et webhook og udfylde indstillingerne.
Du kan selv bestemme, hvilke af ovenstående events der skal være aktive på dit webhook. Du aktiverer et event ved at sætte et flueben ud for det.
Eksempel på webhook-output
Du kan se et eksempel på et output fra et webhook her. Det giver et tydeligt billede af de data, der bliver sendt til dit eksterne system.