Hvad er det og hvad kræver det?
Raptor er en komplet SaaS-løsning, der personaliserer og laver anbefalinger på forskellige platforme – herunder web og e-mail. Du kan anvende Raptor til at lave adfærdsbaserede triggers.
Personlige og relevante nyhedsbreve og automatiske beskeder med dynamisk indhold øger kundeloyalitet, CTR, konverteringsrate, mersalg og omsætning.
Det er en fordel at målrette dine kampagner og blive mere præcis i din eksekvering ved brug af Raptors intelligente triggers. Raptor gør det muligt at lave intelligente segmenteringer af dine e-mailpermissions, så dine kunder modtager indhold, de finder relevant (baseret på deres adfærd).
Opsætning af Raptor
Opsæt Raptor ved at klikke på Integrationer → Listeintegrationer → Raptor → Opsæt integration → Opret ny Raptor.


Udfyld felterne.
Raptor brugernavn og Raptor API-nøgle finder du begge ved at logge ind i Raptor.
Det er muligt at tilføje Egne rekommanderinger og Egne triggers. Heyloyalty har svært ved at vejlede herom, da det er individuelt, hvilke rekommanderinger og triggers du vil lave, og hvordan de sættes op. Hvis du har dataene tilgængelige i Raptor og har brug for hjælp, så tag fat i Heyloyaltys support.
De præudfyldte felter bør du kun ændre, hvis du ved, at din opsætning på sitet og i Raptor er anderledes. For de fleste vil det virke fortrinligt, hvis du lader standardværdierne stå.
Afslut med Gem integration.

Brug Raptor i dine nyhedsbreve
Når du har opsat en Raptor-integration, får du mulighed for at bruge en Raptor-blok, som du kan indsætte i dit nyhedsbrev på step 2.
Når du trækker en Raptor-blok ind i dit nyhedsbrev, får du i højre side på step 2 mulighed for at konfigurere følgende indstillinger:
- Produkter pr. række: Vælg, hvor mange produkter der skal vises på hver række. Du kan vælge mellem 1 og 4 produkter. Husk, at antallet af produkter skal passe til din produktfeedskabelon.
- Antal rækker: Vælg, hvor mange rækker med produkter der skal vises i dit nyhedsbrev.
- Skabelon: Vælg den produktfeedskabelon, der matcher dit Raptor-produktfeed. Design-knap: Her kan du tilpasse layoutet for dit Raptor-produktfeed.
- Styling: Her kan du definere CSS-styling for dit feeds layout.
Vælg indholdstype
Under Indholdstype er det vigtigt, at du vælger den rigtige anbefalingstype. Nedenfor kan du se, hvilke produktanbefalinger de forskellige typer giver:
- Personlige produktanbefalinger: Viser personlige produktanbefalinger baseret på et samlet billede af brugerens adfærd.
- Populære produkter: Viser de produkter, der er blevet købt flest gange på din webshop.
- Produkter set for nyligt: Viser de produkter, som brugeren senest har besøgt på din webshop.
- Populære produkter inden for kategori: Vælg ID’et på den kategori, som du vil vise de mest købte produkter fra.
- Populære produkter inden for brand: Vælg ID’et på det brand, som du vil vise de mest købte produkter fra.
- Mest viste produkter inden for en kategori: Vælg ID’et på den kategori, som du vil vise de mest besøgte produkter fra.
- Personlige anbefalinger ud fra sidste kurv: Viser produkter baseret på de produkter, som brugeren senest har lagt i kurven.
- Produkter på tilbud: Viser kun produkter, der er på tilbud.
Filtrér de viste produkter
Når du har valgt en indholdstype, kan du filtrere, hvilke produkter der skal vises. Du kan vælge mellem Alle produkter, Vis først produkter med tilbudspris og Vis først produkter uden tilbudspris.
Du har også mulighed for at angive et Parameternavn, hvis du vil definere mere specifikt, hvilke produkter der skal vises. Her vælger du den parameterværdi, som feedet skal filtreres ud fra.

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com