I denne guide lærer du, hvordan du opretter en kundeklub med optjeningstypen Point (fast) i Customer Loyalty Center.
Denne type gør det muligt at tildele kunder en fast procentrabat, når de opfylder en bestemt betingelse – fx ved køb over et givent beløb. Det er en enkel måde at belønne dine kunder på uden brug af flere niveauer.
Guiden fører dig igennem opsætningen, så du hurtigt kan få din kundeklub op at køre.
Trin 1: Opret integrationen
Gå til Integration → Listeintegration. Find herefter Customer Loyalty Center, og klik på Opsæt integration.

Klik derefter på Opret Customer Loyalty Center.
Ved første opsætning skal du godkende vilkårene. Dette sker via en engangskode, som sendes til din e-mail.

Trin 2: Indstil integrationen
Når integrationen er oprettet, skal du opsætte nedenstående:

- Liste: Vælg den liste, som kundeklubben skal knyttes til. Kun kontakter på denne liste vil optjene point.
- Optjeningstype: Vælg Point (fast).
- Optjeningsperiode: Du kan vælge mellem:
- Fast periode: Perioden er fastsat med start- og slutdato for både optjening og brug af point. Systemet opdaterer automatisk årstal, når perioden udløber. Læs mere om indstillingen her.
- Dynamisk periode: Perioden beregnes individuelt for hver kunde baseret på deres aktivitet. Læs mere om indstillingerne her.
- Overforbrug håndtering: Vælg bloker tildeling ved overforbrug, hvis du ikke vil tildele point til medlemmet, når vedkommende har brugt flere point, end der er tilgængelige.
Vælg afregn først, hvis nye point skal bruges til at udligne overforbruget, så kun resten bliver tilgængelige point. - Aktiver pointnedskrivning: Her kan du vælge mellem nedenstående:
- Nej: Point kan KUN nedskrives, hvis kunden benytter vores “removePoints”-funktion via API’ets removePoints-endpoint.
- Ja: Point kan nedskrives, hvis de medsendes i trackingscriptet eller via CreateOrder-endpointet.
Trin 3: Opsæt din regel
I denne del definerer du den regel, som bestemmer, hvornår kunder optjener point.

Du skal udfylde følgende felter:
- Point navn: Navnet på reglen – fx “Fødselsdagspoint” eller “Køb over X kr.”
- Beløb fra: Det beløb, kunden mindst skal købe for for at optjene point.
- Point optjent: Her indsætter du den procentrabat, kunden skal have i forbindelse med optjeningen.
Eksempel: Point (fast)
- Point navn: Fødselsdagspoint
- Beløb fra: 200 kr.
- Point optjent: 10 procent
I dette eksempel vil kunder optjene 10 procent rabat hver gang, de handler for over 200 kr.
Når du har angivet din regel, skal du klikke på Gem integration.

Redigér din opsætning
Du kan til enhver tid ændre din opsætning. Klik på de tre prikker ud for integrationen og vælg Redigér Customer Loyalty Center.
Herfra kan du også slette integrationen, hvis det bliver nødvendigt.

Kom i gang med dine faste point
Du er nu klar til at anvende faste point i din kundeklub. Denne opsætning er ideel, hvis du ønsker at sætte en enkel regel op i din kundeklub.
For at få mest muligt ud af din løsning kan du bruge procentrabatten aktivt i dine kampagner og automatiserede flows – fx ved at informere kunder om deres rabat eller motivere dem til at handle igen.

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com