Opsætning af Webpush-integrationen
Opsæt Webpush ved at klikke på Integrationer → Listeintegrationer → Webpush → Opsæt integration → Opret ny Webpush.

Udfyld felterne. Sørg for at udfylde Sti til fil med et præcist navn. Heyloyalty anbefaler kraftigt, at du skriver /webpushworker.js her. Opt-in forsinkelse er typisk 5 sekunder. Det definerer, hvor mange sekunder en bruger skal være på dit website, inden muligheden for at tilmelde sig webpush-beskeder på dit website kommer frem.
I Standardikon vælger mange at lægge deres virksomheds logo ind. Således vil dit logo som standard være en del af de webpush-beskeder, du sender. Du kan dog til enhver tid ændre dette ikon i forbindelse med opsætningen af webpush-kampagnen.
Afslut med Gem integration.
Implementering af Webpush (workerfil og script)
Gå til Integrationer → Listeintegrationer → Webpush → Rediger integration → ⁝ → Installationsguide → Åben workerfil. Når du klikker på åben workerfil, åbnes et nyt vindue. I dette vindue højreklikker du og vælger Gem som.
Gem filen på dit skrivebord, og navngiv filen præcist: webpushworker. Inden du klikker på Gem, sikrer du dig, at Filtype er sat til JavaScript File.
Denne fil skal nu placeres i roden af dit website. Til dette kan eventuelt bruges et program som Filezilla.
Gå tilbage til vinduet med installationsguiden. Har du klikket dig væk derfra, finder du den her: Integrationer → Listeintegrationer → Webpush → Rediger integration → ⁝ → Installationsguide.
Markér og kopiér scriptet i den lysegrå boks, og indsæt det på dit website på alle de sider, hvorfra en gæst skal have mulighed for at tilmelde sig webpush-beskeder fra dit site.

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com