Opret Retail Center på en liste
Klik på Lister → ⁝ → Rediger liste → Vælg standardfelter → Retail Center

Sørg for, at der er flueben i feltet Retail Center. Klik Gem.
Opret en butik i Retail Center
Klik på Lister → ⁝ → Rediger liste → Retail Center → Opret butik


Udfyld informationerne på butikken. Hver butik har en administrator og en bruger, så hver butik kan logge ind i Retail Center i Heyloyalty og se de kontakter, der har valgt at knytte sig til den specifikke butik. Det er op til dig, om butikkerne skal have disse informationer til at logge ind, eller om det hele skal styres fra hovedkvarteret. I så fald kan du bare skrive noget simpelt ind, der er nemt for dig selv at huske. Oplysningerne om både administrator og bruger skal dog udfyldes, inden du kan klikke Gem for at gemme butikken.

Du kan flette informationer fra butikken ind i enhver kampagne eller automation. Det gør du med flettefelter.
Du finder linket til dine butikker her, hvor du kan logge ind og se alle de kontakter, der er tilknyttet de forskellige butikker.
Gør butikker synlige på tilmeldingsformularen
For at lade kontakten vælge en butik via din tilmeldingsformular, skal du gøre følgende:
- Gå til fanen Tilmeld.
- Find sektionen Vælg de felter, der skal vises, og markér Butik.
Hvis dine kontakter skal kunne vælge flere butikker på tilmeldingsformularen, skal du sætte det op i Retail Center. Her går du til indstillinger, og under Butikker pr. kontakt vælger du indstillingen Flere. Så kan kontakten vælge flere butikker.

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com