Lister og felter 

Kom i gang med HeyloyaltyKontakter og listerLister og kontakter

Opdateret

Lister og felter
I Heyloyalty kan du oprette alle de lister og felter, som du har lyst til og/eller brug for.

En e-mailadresse, der står på flere lister, tæller som én kontakt på hver liste, den står på. Er samme e-mailadresse på tre forskellige lister, tæller det som tre kontakter ift. Heyloyaltys prismodel.

Når du opsætter en integration, kan integrationen i nogle tilfælde oprette ekstra felter på din integrationsliste. Disse felter må du ikke slette, da det kan påvirke, om integrationen virker.

Opret ny liste

Klik på Lister → … → Opret ny liste.

Udfyld nedenstående informationer:

  • Liste-navn: Indtast et sigende navn for din liste.
  • Land: Vælg det land, din liste skal relateres til.
  • Tidszone: Angiv den relevante tidszone.
  • Datoformat: Vælg et passende datoformat. I Danmark bruger vi typisk dd-mm-yyyy. Alternativer inkluderer:
    • mm-dd-yyyy
    • yyyy-mm-dd
    • yy-mm-dd
    • dd-mm-yy
    • mm-dd-yy
  • Dubletter: Beslut, hvordan du vil håndtere dubletter:
    • Tillad: Accepterer flere kontakter med samme e-mail/mobilnummer.
    • Tillad ikke: Forhindrer dubletter på listen.

Tip: Det land, du vælger, har betydning, hvis du vil sende SMS’er til kontakterne på listen. Når Danmark er valgt som land, tilføjer Heyloyalty automatisk +45 foran telefonnumrene på listen, når der sendes en SMS. Du kan derfor ikke sende en SMS til en hollandsk kontakt, da nummeret bliver ’forkert’, når der tilføjes +45 foran.

Datoformat kan adskilles med disse separatorer: / . –. Du kan skrive datoformatet på følgende måder:

  • dd-mm-yyyy
  • mm-dd-yyyy
  • yyyy-mm-dd
  • yy-mm-dd
  • dd-mm-yy
  • mm-dd-yy

Ved feltet Dobbelt opt-in på listen skal du tage stilling til, om der skal være dobbelt opt-in på listen. Vælger du Aktiver dobbelt opt-in, skal du huske at opsætte en dobbelt opt-in-automation, så modtagerne kan bekræfte deres tilmelding i en dobbelt opt-in-besked.

Tip: Se her, hvordan du opretter en dobbelt opt-in-automation.

Oprettelse af felter på listen

Udfyld standardfelter for dine kontakter og fallback på flettefelter. Din liste skal som minimum indeholde standardfeltet e-mail eller mobilnummer.

Du kan også oprette customfelter under Tilføjelse af felter. Feltnavnet må højst være på 30 tegn. Derudover skal du vælge, hvilken type værdi feltet skal have. Her kan du se, hvad de forskellige typer gør:

  • Tekst: Medlemmet skriver tekst, fx favoritvin.
  • Nummer: Medlemmet indtaster tal, fx buksestørrelse.
  • Dato: Datoformat, fx bilens synsdato.
  • Ja/Nej: En enkelt krydsboks, fx nyhedsbrevstilbud.
  • Enkeltvalgsmulighed: Én svarmulighed, fx yndlingsavis.
  • Flervalgsmulighed: Flere valg muligt, fx interesser.

Når du er færdig med at udfylde informationerne, skal du klikke på Gem for at gemme din liste.

Tip: Husk at gå ind og designe en tilmeldingsside, så du kan få kontakter på din liste, og/eller gå til import af medlemmer for at importere eksisterende kontakter til listen.

Hvis du bruger Heyloyaltys landefelt, skal du bruge landekoder – fx er landekoden for Danmark DK. Du kan se en liste over landekoder her.

Nu kan du se den nye liste i din listeoversigt, hvor du kan tilgå mulighederne se medlemmer, oprette segment, se statistik, redigere, kopiere eller deaktivere listen.



Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com

Fandt du ikke svaret?

Skriv til vores support, så hjælper vi dig videre.

Kontakt support